Kørsel

Kørsel

Mindre ændringer af dit kørselsmønster kan være med til at forbedre din brændstoføkonomi, og selvom nogle ændringer måske ikke vil ændre det helt store, så vil det dog kunne give nogle mærkbare besparelser set over en længere periode – og ikke mindst mindske miljøbelastningen.

Uanset om du kører i en ny eller ældre bil, vil du kunne benytte rådene, da brændstoføkonomi hænger direkte sammen med dit kørselsmønster. Typisk vil man kunne spare ca. 15% på brændstofbudgettet, hvis man omlægger sit kørselsmønster.

At køre i et højere gear er ikke ensbetydende med, at du skal accelerere og køre langsommere. Biler er designet til at starte i det laveste gear, da man her har mest mulig kraft til rådighed, men det betyder også et højere brændstofforbrug. Hvis du kun benytter første gear til at køre et par vognlængder og derefter skifter til andet gear, forbedrer du din brændstoføkonomi betydeligt da du begrænser motoromdrejninger.
Hold bilen rullende. Når du bremser, ødelægger du den energi, som får bilen til at køre.

Kig langt frem. Det er vigtigt at forudse trafikken, så du bremser mindst muligt, f.eks. ved lyskryds.

Brug højeste gear. Bilen skal køre med lavest mulige omdrejningstal.

Hold vægten nede. Pak kun det nødvendige – 100 kg bagage bruger 0,7 liter ekstra brændstof pr. 100 km.

Pas på klimaanlægget. Aircondition er dejligt, men dyrt, så brug det med omtanke. Det kan æde op til to km/l på kørselsøkonomien.

Kør ikke for hurtigt. Høj topfart betyder højt brændstofforbrug. Så overhold hastighedsbegrænsningerne.